Om os

Et værksted i baggården

Lerværk startede i 2019 i et tidligere snedkerværksted i en baggård på Nørrebro. Vi er tre keramikere, der deler værkstedet og underviser på skift.

Vi arbejder mest med stentøj og reduktionsbrænding, fordi det giver dybe, levende glasurer. Mange af vores glasurer blander vi selv af aske, feldspat og lokale lerarter.

Værkstedet er ikke en butik, men vi holder åbent værksted med salg to gange om året: i maj og i begyndelsen af december.